Ti år fra landsby til provinsen
Skabte udvikling fra en lille landsby på Møn - fra en faldefærdig bondegård til et samlingssted for liv, håb og fællesskab.
OM LANDKRAFT
Provinsen er ikke kanten af noget. Den er udgangspunktet for nye fællesskaber, nye idéer og nye fremtider.
Vi vil skabe mere plads til kultur, fællesskab, håb og handlekraft i det danske landdistrikts-Danmark.
LANDKRAFT er en ny nonprofit-organisation med base i provinsen. Det, du møder her, er vores retning og ambitioner.
Vi vil arbejde samskabende med kommuner, kulturinstitutioner, foreninger, virksomheder og borgere. Ikke ovenfra, men fra det, der allerede lever lokalt.
VORES MÅDE AT ARBEJDE PÅ
Lokale erfaringer og perspektiver skal sætte retningen.
Kunst og kultur er metoder til at åbne samtaler og forestille os noget nyt.
Forskellige stemmer skal kunne mødes og få betydning for den fælles fremtid.
STIFTER OG LEDER
Anna Falch brugte ti år på at skabe udvikling fra en lille landsby på Møn.
Hun så, hvad handlekraft kan skabe, når flere mennesker tager fat i virkeligheden, og når håb og længsel bevæges ind i handling.
Fra en faldefærdig bondegård til et samlingssted for liv, håb og fællesskab. Det var drømmen om fremtiden, der var afsættet.
Fra ét sted på Møn til at flyve højt nok op i helikopteren til at se hele provinsen. Den erfaring tager hun nu med ind i LANDKRAFT, hvor hun samler trådene som stifter og leder.
ERFARINGEN BAG LANDKRAFT
Iværksætter, stedsudvikler og procesfacilitator. 20 års erfaring med forandringsprocesser, hvor kunst, krop og nærvær er metoder.
Anna er bosat i Vordingborg. Hun har bygget steder og kulturliv op fra grunden og ved, hvad der skal til, for at en lokal idé bliver til noget, folk kan samles om.
Med LANDKRAFT bringer hun den erfaring i spil for kultur, fællesskab og handlekraft i provinsen - fra det, der allerede lever lokalt.
Skabte udvikling fra en lille landsby på Møn - fra en faldefærdig bondegård til et samlingssted for liv, håb og fællesskab.
Tidligere leder af Folkemøde Møn, der voksede til 25.000 deltagere og 8.000 unge årligt. Skabte 400 events, talks og performances sammen med partnere, frivillige og borgere.
Stifter og direktør af Bygagergaard, et regenerativt hotel og eventsted, samt yogastudierne HéLT og HéLT GRAVID i København med over 500 faste medlemmer.
Skuespillerskolen ved Odense Teater. Har løbende uddannet sig som psykoterapeut og procesfacilitator - kunsten som arbejdsmetode, ikke kun som udtryk.
Futures Fellow hos Bikubenfonden.
Skriver fast klummer i Kristeligt Dagblad om samfund, værdier og livet uden for de største byer. Bestyrelsesmedlem på Rødkilde Højskole.
"En ny slags aktivisme, der drives af forestillingsevne: ikke at kæmpe imod det gamle, men at arbejde for det nye - og gøre det, vi kan se for os, til noget, vi faktisk gør."Anna Falch, stifter og leder af LANDKRAFT



Stemninger fra folkemøder og kulturarrangementerFoto: Anton Fritzbøger
FREMTIDEN SKABER VI SAMMEN
En idé, et sted eller en samtale kan være begyndelsen. Vi vil gerne høre fra dig.
Lad os tage en snak