§ 1 Navn
Organisationens navn er LANDKRAFT.
VEDTÆGTER
Her kan du læse vedtægterne for LANDKRAFT - rammerne for, hvordan organisationen arbejder, beslutter og udvikler sig.
Organisationens navn er LANDKRAFT.
LANDKRAFT er en nonprofit-organisation med base i provinsen.
Organisationens formål er at styrke kultur, fællesskab, håb og handlekraft i det danske landdistrikts-Danmark gennem kunst og kultur.
Organisationen arbejder samskabende med kommuner, kulturinstitutioner, foreninger, virksomheder og borgere - fra det, der allerede lever lokalt.
Organisationens hjemsted er Vordingborg Kommune.
Stk. 1. Som medlem kan optages enhver person, der tilslutter sig organisationens formål og betaler det af generalforsamlingen fastsatte kontingent.
Stk. 2. Som kollektivt medlem kan optages organisationer, institutioner, foreninger, virksomheder og andre sammenslutninger, der tilslutter sig formålet og ønsker at bidrage til organisationens arbejde.
Stk. 3. Bestyrelsen godkender optagelse af nye kollektive medlemmer.
Stk. 4. Et medlem kan ekskluderes, hvis vedkommende handler imod organisationens formål og retningslinjer på en måde, der kan skade tilliden til organisationen. Beslutning om eksklusion træffes af bestyrelsen med 2/3 stemmer for og meddeles skriftligt til medlemmet. Beslutningen kan ankes til generalforsamlingen.
Stk. 1. Kontingentet for personlige og kollektive medlemmer fastsættes på generalforsamlingen efter forslag fra bestyrelsen.
Stk. 2. Generalforsamlingen kan efter forslag fra bestyrelsen beslutte, at visse grupper eller personer kan få nedsat kontingent eller fritages for kontingent.
Stk. 1. Generalforsamlingen er organisationens øverste myndighed.
Stk. 2. Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling hvert år med mindst 30 dages varsel.
Stk. 3. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Årsberetning og godkendelse af årsberetningen. 4. Fremlæggelse af regnskab, budget og kontingent. 5. Indkomne forslag. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest to uger før generalforsamlingen. 6. Valg til bestyrelsen. 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt.
Stk. 4. Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes ved almindeligt stemmeflertal - med undtagelse af vedtægtsændringer og beslutning om organisationens opløsning.
Stk. 5. Alle fremmødte medlemmer har stemmeret.
Stk. 6. Generalforsamlingen kan foregå både fysisk og online.
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, hvis et flertal i bestyrelsen ønsker det, eller hvis mindst 1/3 af medlemmerne ønsker det.
Stk. 2. Indkaldelse med dagsorden skal ske med mindst to ugers varsel og senest fire uger efter, at der er fremsat ønske om det.
Stk. 1. Organisationen ledes af en bestyrelse på 4-11 medlemmer, valgt af generalforsamlingen.
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.
Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 1. Organisationen tegnes af formanden og kassereren i forening.
Stk. 2. Organisationens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 3. Organisationens midler anvendes udelukkende til at fremme organisationens formål. Ingen medlemmer eller bestyrelsesmedlemmer har økonomisk andel i organisationen.
Stk. 1. Ændringer af vedtægterne kan kun ske på en generalforsamling og kræver, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Stk. 1. Beslutning om organisationens opløsning kan kun træffes på en generalforsamling og kræver, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Stk. 2. Ved opløsning tilfalder organisationens eventuelle midler et eller flere nonprofit-formål i tråd med organisationens formål, besluttet af den opløsende generalforsamling.
FREMTIDEN SKABER VI SAMMEN
En idé, et sted eller en samtale kan være begyndelsen. Vi vil gerne høre fra dig.
Lad os tage en snak